
Testimonials
"Vi er særdeles tilfredse med samarbejdet med Erwin Andersen a/s! De forstår vores forretning, de forstår vores udfordringer, og de finder nogle rigtig gode medarbejdere til Micro Matic A/S. Vores interesser er altid i fokus, og vi får altid kvalificeret sparring. Vi kan vist ikke ønske os mere."
Søren Vilby, Adm. direktør, Micro Matic A/S
Vi bruger Erwin Andersen a/s som samarbejdspartner, fordi vi får en professionel rekruttering, uden selv at bruge ret meget tid på det. Desuden får vi et stærkere kandidatfelt. Erwin Andersen a/s’ evner som sparringspartner er gode. Vi bliver udfordret på vores måde at se kandidaturen på og får flere vinkler med. Vi kan lide den uformelle måde, hvorpå processen foregår – der er en ligefrem dialog, og samarbejdet er ukompliceret. Dokka Fasteners A/S har rekrutteret 2 vigtige kandidater via Erwin Andersen a/s. Det har været positive forløb, og vi har fået ansat nogle rigtig dygtige medarbejdere, som vi er yderst tilfredse med.
Kræn B. Nielsen, Dokka Fasteners A/S, Vojens
"Siden 2001 har A2SEA A/S anvendt konsulentfirmaet Erwin Andersen a/s til en bred vifte af opgaver inden for HR, rekruttering og organisation.
A2SEA, der er en maritim projektvirksomhed, har været igennem en kraftig ekspansion, og vi har netop rundet ansættelse nr. 40 foretaget i tæt samarbejde med Erwin Andersen a/s. Der har været tale om funktionæransættelser på alle niveauer, og Erwin Andersen a/s har ofte deltaget i hele rekrutterings- og udvælgelsesprocessen, lige fra den indledende fastlæggelse af kravprofilen på den nye medarbejder, over rekruttering og personvurdering, til den endelige ansættelsessamtale.
A2SEA har ligeledes anvendt Erwin Andersen a/s til en række andre personalerelaterede opgaver, herunder gennemførelse af organisationstest, medvirken ved løsning af personalekonflikter, samtale vedrørende outplacement samt processer omkring forankring af værdier.
Vi har i hele perioden været glade for samarbejdet og ikke mindst den direkte, ærlige og åbne dialog, vi altid bliver mødt med. Ligeledes har vi nydt godt af det kendskab Erwin Andersen a/s gennem tiden har oparbejdet omkring A2SEA’s specifikke behov og kultur. En viden, der er meget værd for samarbejdet generelt, men også når en ekstern konsulent skal vurdere hvilke nye medarbejdere, der kan integreres og få succes i A2SEA´s organisation."
Kaj Lindvig, Salgsdirektør, A2SEA A/S
"Samarbejdet med dig har været en fornøjelse - af en konsulent at være er der prisværdigt lidt bullshit i dig ;-) - Vi har haft en meget direkte og frugtbar dialog. Det har været fedt. Vi kunne let finde på at vende tilbage til dig en dag, hvis vi får behov for lignende assistance."
Mikael Kamber, Adm direktør, Syddanske Medier
"Vi har et fantastisk godt samarbejde. Erwin er meget ærlig, og han yder altid et konstruktivt modspil. I forbindelse med rekruttering er han en god menneskekender. Erwin forstår vores behov, sætter sig ind i jobkravet og præsenterer efterfølgende kandidater, der kan løse opgaven. Ligeledes ser vi det som et stort aktiv, at vores kandidater føler sig godt og professionelt behandlet. Vi er særdeles godt tilfredse med samarbejdet, og vi oplever Erwin som en yderst troværdig og reel person."
Erik Rolvung, tidl. Markedschef, MAN Last og Bus A/S
Selvom der er hjemlig hygge i huset, foregår det yderst professionelt. Jeg fik en super tilbagemelding og en god dialog omkring det videre forløb. Jeg kan rigtig godt lide Erwin og hans afslappethed, som gav mig ro. I gør mere ud af jeres test og uddybende samtale, end jeg havde forventet. Det var nogle spændende tests, og den uddybende samtale kunne jeg virkelig bruge til noget personligt, da der også var fokus på udviklingsmuligheder. Jeg anbefaler gerne Erwin Andersen a/s til andre.
Lasse Rask, kandidat
"I forløbet oplevede jeg den mest seriøse rekrutteringsproces jeg til dato har været en del af. Samtidig oplevede jeg en kombination af menneskelighed i en afslappet atmosfære samt en udpræget respekt for kandidaten. Desuden tog Erwin Andersen sig tid til personlig sparring og rådgivning, som ikke kun begrænsede sig til det udbudte job. Udover et konkret jobtilbud, tog jeg en masse inputs med hjem, som givetvis kommer til at præge min personlige udvikling de næste mange år.
Jeg vil fremover bruge Erwin Andersen a/s, når jeg igen selv er i markedet for et nyt job. Samtidig vil jeg anbefale min kommende arbejdsgiver at indgå et samarbejde med Erwin Andersen a/s, da de - i min bog - sikrer et kompetent og seriøst match mellem arbejdsgiver og arbejdstager."
Thomas Juel, kandidat
Rekrutteringsforløbet hos Erwin Andersen a/s var meget behageligt og professionelt. Det var rart med en ”mellemmand”, der gav en mere objektiv vurdering og præsentation af virksomheden samt en god forståelse af, hvad stillingen indebar. Det var første gang, jeg prøvede et testforløb, og det levede op til mine forventninger. Specielt det dybdegående interview var yderst interessant.
Morten Henneberg, kandidat
"Indledningsvis ringede jeg til konsulenten og fik en god snak om, hvordan jeg skulle gribe det at søge jobbet an. Testen og den uddybende samtale fik jeg meget ud af. Konsulenten var en rigtig behagelig fyr, som pillede nervøsiteten af mig og fik mig til at føle mig afslappet, så jeg kunne koncentrere mig om at vise min bedste side. Konsulenten var desuden god til at fortælle, hvad testen viste, og det var meget overraskende for mig, at personvurderingen passede så godt."
Morten Mosegaard, kandidat
"Rekrutteringen blev varetaget af Erwin Andersen a/s og set i lyset af at jeg blev den udvalgte kandidat, er jeg måske ikke helt habil. Jeg vil dog ikke undlade, at give Erwin & Co. en hilsen med på vejen, når nu muligheden er her. I gennem mine forskellige forløb, har jeg mødt en del ”headhuntere”, alle har håndteret diverse forløb efter bedste evne. Jeg må dog tilstå, at forløbet hos Erwin overskygger de fleste andre lignende oplevelser.
Første personlige relation med Erwin Andersen a/s var kontakten med Elsebeth Folmer. En erfaren researcher med overskud til at skabe den tillid mellem kandidat og Erwin Andersen a/s der er nødvendig for et værdigt forløb. En lidt akavet situation bliver vendt, med en positiv approach til kandidaten i en tillidsfuld atmosfære, til en konstruktiv opbyggelig oplevelse.
Første samtale med Erwin var en ”følen på tænderne” i bogstaveligste forstand, en direkte kommunikationsform uden unødig tidsspilde. I bakspejlets klare lys, en forfriskende oplevelse for mig som kandidat. En respekt for dybden i den direkte spørgeteknik, der hurtigt afklarede relevansen i at gå dybere ind i dialogen. Erwin har en stor forretningsmæssig forståelse for den rekrutterende virksomheds behov. Jeg tvivler ikke på Erwins evner til at afkode såvel kundens behov som kandidatens kompetencer i det nødvendige match.
Kulminationen blev en 5 timers lang testseance med tilhørende tilbagemelding og uddybende personprofil. Jeg har aldrig tidligere oplevet en tilsvarende grundighed, alt blev vendt og debatteret. Mange lerduer blev sendt op og efterfølgende skudt ned igen. Jeg vælger at opfatte denne seance som en udbytterig proces, der gjorde mig lidt mere klog på mig selv. Nuvel, vi var ikke enige i alle facetter, men rigtig go´ sparring.
Sammenføringen mellem den pågældende virksomhed og mig som kandidat, blev styret igennem med kærlig men fast hånd. Således sikret relevante kompetencer blev nævnt, i det opskruede tempo den slags ping pong nu en gang foregår i. I øvrigt afkrævede Erwin en tilbagemelding efter min første uge i den nye stilling :-)
Jeg kan kun give Erwin & Co. min bedste anbefaling, jeg vil givet benytte Erwin Andersen a/s i en given situation. Faktisk ser jeg frem til at krydse klinger igen med ”alfahannen”."
Peter Torp, kandidat
"Firmaet Erwin Andersen a/s fortjener en anbefaling. Samarbejdet med Søren Johansen var præget af en kontant og effektiv dialog, og Søren opnåede hurtigt en god forståelse for vores kultur, samt vore krav til ansøgerens personlighed og færdigheder. Firmaet Erwin Andersen a/s skaffede på kort tid den rette kandidat – uden at slække på kvaliteten af test og samtaler."
Johannes Mortensen, CEO, Borg Automotive A/S
Ved det første interview var konsulenten åben, hjertelig, direkte og præcis, og jeg følte, at han havde en bred baggrundsviden om jobbet og branchen. Erwin Andersen a/s’s test er genial! Den går ind og illustrerer, hvem personen er – og rammer fuldstændigt plet. De redskaber konsulenten brugte, gjorde udfaldet. Selve forløbet har været super. Erwin Andersen a/s er det rekrutteringsfirma, der har ramt mig mest præcist og det bedste, jeg nogensinde har arbejdet sammen med. Jeg har anbefalet flere i mit netværk at søge igennem Erwin Andersen a/s.
Thomas Dahl Skellingsted, Give Sværgods A/S
"Hos Erwin Andersen er du igennem en meget professionelt håndteret proces, som hele vejen er præget af menneskelig indsigt og en behagelig atmosfære. Det er et team, der har indgående kendskab til virksomheden, som de rekrutterer for. Og det gør processen fokuseret og ukompliceret. Som kandidat føler du dig velinformeret og i trygge hænder. Erwin er menneskekender og finder lynhurtigt ind til kernen. Så der er en god chance for, at du også bliver klogere på dig selv. Det er jeg blevet, og det kan jeg uden tvivl bruge i mit arbejdsliv fremover."
Mie Feifer, kandidat